Site icon EnkelExcel.dk

Beskyt og lås celler i Excel

Beskyt og lås celler i Excel

Beskyttelse af celler i Excel er en god måde, at sikre, at man kun taster information i de rigtige celler på. I denne video lærer jeg dig hvordan du låser og beskytter dine celler mod eventuelle tastefejl. 

Det er ikke nødvendigvis kun andres fejl man kan beskytte sig for. At låse sine celler kan også være en god beskyttelse “mod sig selv”, hvis man er lidt hurtig på tasterne en gang imellem. Det kan selvfølgelig også være en god måde, at sikre at andre ikke kommer til, at ødelægge dine formler ved en uheldig fejl.

Tip! Brug af password

Når du bliver bedt om et password (efter du har trykket “Protect Sheet”), kan du faktisk lade det stå tomt. Hvis du bare gerne vil sikre, at du ikke selv kommer til at taste i en celle som du vil holde i fred, så kan du bare lade password-feltet være tomt. Du vil ikke kunne redigere i cellen, med mindre du trykker på “Unprotect Sheet” igen. Så vil du ophæve beskyttelsen igen.

På denne måde laver du en hurtig sikkerhedforanstaltning for dig selv og andre, men som er nem at ophæve igen. Og som bonus, så kan dine kolleger lave evt. rettelser, uden at skulle rive sig i håret over, at skulle gætte din hunds navn (eller dine andre kreative passwords).

Andre måder at beskytte sit indhold på er, at bruge dropdown lister og data validation.

Er der noget du vil spørge om?

Har du noget du bøvler med i Excel? Er der noget du godt kunne tænke dig jeg dykkede ned i og lavede en video om?

Så kom med forslag nede i kommentarfeltet og så laver jeg måske et blogindlæg omkring dit spørgsmål.

Du er formentlig ikke den eneste der sidder med dit spørgsmål – så fyr bare løs!

Exit mobile version