Betinget formatering er et utrolig stærkt værktøj som kan gøre vores indhold mere oversigtligt. Det hjælper os med, at identificere specifikke celler på baggrund af nogle kriterier vi stiller op og dette kan spare os for rigtig meget tid i vores arbejde.
Øvelsesfil: Medarbejderoversigt
Betinget formatering del 1/2
Først kigger vi på hvordan vi kan markere celler med tal der er “større end” og “mindre end” nogle givne værdier.
Betinget formatering del 2/2
Her lærer vi hvordan vi kan markere dubletter – altså værdier der optræder flere gange i et givent område. Læs mere om dubletter under videoen. Vi kigger også på, hvordan vi hurtigt kan markere Top 5 og Bund 5 værdier i vores dataområde.
Dubletter – hvad skal jeg bruge det til?
Nogle gange har man brug for, at kunne spotte værdier der optræder flere gange i samme liste. Lad os sige man har en lang liste med produkter og over tid er denne liste blevet opdateret med flere produkter og mere information, måske af flere mennesker. Du vil gerne sikre, at hvert produkt kun optræder én gang i listen. Her kan du så bruge betinget formatering så du hurtigt kan markere eventuelle produkt- eller varenumre der optræder flere gange. Så ud af en liste på hundredevis eller måske tusindvis af varelinier, kan du på få sekunder finde frem til de varer der optræder flere gange – og du kan sørge for, at fjerne de linier du vil have ud af arket.